MarsLander® missionen er, at rejse til Mars, indsamle data om Hardy IV kometen, lande på Mars og aflevere data og målinger til forskningsinstitutter og skoler verden over.
I denne mission vil jeres team blive stillet over for en række udfordringer, som jeres organisation sikkert også har mødt i jeres dagligdag: Større mængder software, der opdateres oftere – også under missionen. Komplekse systemer, som skal kunne reagere hurtigt på uforudsete situationer. Vi skal være mere agile. Der er behov for mere flow. Det er ikke nok blot at sikre stabil drift på tværs af mange services – vi skal også kunne håndtere flere og vigtige changes hurtigere, sikrere og tidligere.
Jeres opgave som team er at skabe en balance i jeres ressourcer, så I sikre værdiskabelse for både jeres forretning og for kunderne.
Opgaven er svær – men ikke mission impossible – og det er her, at nye teknikker til servicelevering kommer ind i billedet.
ITIL® er stadig relevant. Men man kan ikke fikse fejl i rummet ved at sende en on-site tekniker. Så derfor er der behov for at arbejde på nye måder, som er mere fleksible, kontinuerlige og systematiske, når vi skal arbejde med forbedringer. Og vigtigst af alt: hele tiden have kunden og målet i fokus.
Vi glæder os til at se jer til MarsLander® udfordringen. Vi lover, at det bliver sjovt, lærerigt og udfordrende.