Dramatisk Kommunikation
Styrk din kommunikation med redskaber fra teatrets verden
Når man står foran et publikum for at formidle, sælge eller for at lede andre, er det afgørende at brænde igennem med sit budskab. En effektiv og utvetydig kommunikation kan skabe underværker, når det drejer sig om at overbevise folk og få alle til at arbejde mod et fælles mål. Ved såkaldt dramatisk kommunikation udnytter man teatrets og skuespillerens redskaber, teknikker og virkemidler. Man vil opnå større bevidsthed og indsigt omkring sin egen kropsholdning, stemmeføring og attitude. Det kan bruges effektivt både i store forsamlinger, men også i den daglige kommunikation, hvor man kan tilpasse sin kommunikationen præcis til de situationer og de mennesker, man møder. Ved dramatisk kommunikation vil man opleve at fremstå som den bedste udgave af sig selv. Det vil gavne ens selvtillid betydeligt, og samtidig fremme vigtige budskaber til glæde for hele virksomheden.