Tilmeld nyhedsbrev
+45 22 60 11 70 info@kursuskompagniet.dk

Business Storytelling

Brug storytelling og kunderne vil huske dig bedre

Historier engagerer, skaber billeder, underholder og sælger dit budskab. Når vi fortæller historier, giver vi noget af os selv og rammer vores tilhørere på følelserne, og netop derfor får vi muligheden for at påvirke deres adfærd. Behovet for at blive bemærket og husket har aldrig været større, og det kræver noget ekstraordinært at skille sig ud fra mængden. Alle kan fortælle historier og alle kan lære at blive bedre og høste udbyttet deraf. Det kræver blot ønsket og den rette træning.

ledelse, kommunikation, kursus, kompetenceudvikling, projektledelse, salg, økonomi, kurser, kursus

Hvem deltager / Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der vil tilføre dine samtaler, præsentationer og taler flere billeder, humor og nærvær. Ønsker du at trænge endnu stærkere igennem med dine budskaber, ideer, projekter, tilbud eller præsentationer er dette kursus for dig.

Kursusindhold

Hjernens kemi

  • Fakta og følelser
  • Historier ændrer vores adfærd og beslutninger
  • Gode historier skaber selvtillid

Videnskaben har kortlagt hvordan vi påvirkes og påvirker andre med historier – lær at bruge det bevidst

Typer af historier

  • Hvor kommer historier fra
  • De tre taler: den juridiske, den politiske og lejlighedstalen
  • Den gode historie

Udvid dit kendskab til historietypernes oprindelse og effekt

Dramaturgi

  • Identificér de bærende elementer i en historie
  • Skru op for dramaet
  • Få den rigtige pointe frem

Skab overblik og identifikation med en godt struktureret/fortalt historie

Målrettede historier

  • De 8 Business Storytelling kategorier – hvilken historie og til hvem
  • Historiebank – få nem adgang til dine gode historier
  • Do`s and Don`ts

Vælg den rigtige historie i den rigtige situation

Virkemidler

  • Vælg billedskabende ord
  • Sådan bruger du timing
  • Inddrag dit publikum

Gør det der skal til for at ramme dit publikum

Instrumentet

  • Stemme: brug pauser, lydstyrke, rytme og tonalitet
  • Krop: brug mimik og gestik til at dramatisere din historie
  • Rum: brug det fysiske rum aktivt og skab visuelle rum

Bliv bevidst om dit kropssprog og din stemme, så du lærer, hvad du kan forbedre

Din personlige handlingsplan

  • Sæt mål for din udvikling, og skab tiden til at indfri dem

 

Dit udbytte

Som deltager på kurset i Business Storytelling vil du:

  • Få praktiske og metodiske værktøjer der styrker din forståelse af egne fortællerkompetencer
  • Blive i stand til at påvirke dine tilhøreres følelser og adfærd med dit budskab
  • Skabe stærkere relationer og sammenhold via levende fortællinger
  • Opleve større fortællerglæde via god timing og indlevelse

Virksomhedens udbytte

Din virksomhed vil få en medarbejder der:

  • Skiller sig ud, og hvis budskaber bliver husket
  • Kan inspirere og engagere lytteren
  • Har øje for de positive historier, der findes i enhver virksomhed
  • Fortæller flere og bedre historier, der relaterer til virksomheden
  • Bliver bedre til at lytte til andre og give feedback

Metode

Kurset er lektionsinddelt og består dels af instruktørens teoriindlæg krydret med praktiske erfaringer, dels af øvelser og cases der omsætter teori til praksis med udgangspunkt i den enkeltes dagligdag. Derudover vil instruktøren trække på holdets erfaring og forskellighed for at få perspektiv på den indlærte teori. Kurset lægger stor vægt på at du som deltager afprøver dine historier i et trygt træningsmiljø hvor der er fokus på konstruktiv og positiv feedback. Efter endt kursus vil du både privat og professionelt kunne anvende dine nye kompetencer og viden.

Praktisk information

Kurset gennemføres over 2 dage – kl. 09:00-16:30.

Kurset afholdes på Sjælland, nord for København i Værløse samt i Jylland i Aarhus.

Internt virksomhedsforløb

Er I flere i din virksomhed som står med samme udviklingsbehov, er der mulighed for at få afholdt kurset som et internt forløb. I dette tilfælde vil kurset blive tilpasset jeres behov og udfordringer. Ring til os på tlf. 70101201 for at høre mere.

Afholdelsessteder

Værløse |
Aarhus |

Tilmelding til kurset

We're sorry, but all tickets sales have ended because the event is expired.