Tilmeld nyhedsbrev

Product Management 2

Product Management 2 handler om at udbygge og udvide sin værktøjskasse og de kompetencer man fik med fra Product Management 1. Afsætningskanalerne skal bringes i spil på en proaktiv og velplanlagt måde, således at afsætningen af produkterne sker med den optimale balance mellem timing, gennemslagskraft og omkostninger. Produktchefen vil lære at håndtere den bestående produktportefølje som introduktionen til nye produkter, og han vil arbejde målrettet med kommunikationen og samarbejdet med salgskanalerne.

Hvem deltager / Målgruppe

Kurset henvender sig til produktchefer eller ledere, der har produktchefer i sin organisation, som har gennemført Product Management 1. Ønsker du at udvikle dig selv og din funktion samt at få udviklet din værktøjskasse som produktchef, så er dette kursus for dig.

Kursusindhold

Opfølgning fra Product Management 1

  • Drømmerollen – og virkeligheden – hvordan er det gået?
  • Hovedopgaver i rollen – hvad er ændret?
  • Samspillet med interessenterne – og ledelsen – hvad har du gjort?

Lær af dine medkursisters erfaringer

Product Management – overblik

  • Product Strategy
  • Product Planning
  • Product Marketing

Styrk dine kompetencer og udvid din værktøjskasse

Product Life Cycle Management

  • Produktlivscyklussen – et overblik
  • Product Life Cycle Management
  • PLC og road-mapping

Overblik, styring og en konceptuel tilgang kan give den røde tråd i arbejdet

Product Marketing

  • 4 P’er – eller flere
  • Push og/eller pull
  • Brug af salgs- og marketingkanalerne

Din værktøjskasse af handlingsparametre er enorm – vi starter med et overblik

The Product Launch

  • Faserne i launchplanen
  • Aktiviteterne
  • Udførelsen

Produktchefens virkelige eksamen er i forbindelse med launch af nye produkter

Kick off

  • Brug af kick off i en salgsorganisation – gode og dårlige eksempler
  • Planlægning af kick off’et
  • Den praktiske udførelse

I kick-off’et skal sælgerne ”købe” dit produkt og din plan ud mod markedet

Case-based Marketing

  • B2B-salgets særlige forudsætninger
  • Case-based Marketing
  • Synliggørelse af værdiskabelsen

Case-based Marketing er et af B2B-produktchefens stærkeste kort

Produktchefens årsplan

  • Produktchefens årscyklus
  • Hvorfor lave årsplan?
  • Template til årsplanen

Giv dig selv indflydelse ved at have en tydelig og skarp plan for dit produktområde

Din personlige handlingsplan

  • Sæt mål for din udvikling, og skab dig tiden til at indfri dem

Dit udbytte

Som deltager på Product Management 2 vil du:

  • Få en dybere forståelse for din rolle og prioriteringerne i produktchef-funktionen
  • Få inspiration og værktøjer til at forbedre din product marketing
  • Styrke dit samarbejde med og din brug af salgskanalerne – både i din egen salgsorganisation og de evt. markedsselskaber og eksterne salgskanaler, der afsætter dine produkter
  • Kunne lægge en målrettet plan for din funktion og for dit produktområde, der rækker 1-3 år frem i tiden
  • Opnå større motivation gennem øget indsigt i din funktionsudøvelse og dit udviklingspotentiale

Virksomhedens udbytte

Din virksomhed vil få en produktchef, der:

  • Har ny inspiration og konkrete værktøjer til at løse sine opgaver endnu mere effektivt
  • Får optimalt udbytte af samarbejdet med de eksterne salgskanaler
  • Arbejder struktureret, effektivt og langsigtet med udviklingen af sin funktion og produktområde
  • Skaber bedre resultater for alle de funktioner, der har samarbejde med produktchefen

Metode

Kurset er inddelt i temaer og vil være præget af instruktørens teoriindlæg krydret med praktiske eksempler og erfaringer. Teorien følges op af konkrete cases, værktøjer og øvelser, der sikrer indlæring og konkretisering i forhold til den enkelte produktchefs hverdag. Du vil derfor kunne vende tilbage til din arbejdsplads med konkrete værktøjer og kompetencer. Værktøjerne er i elektronisk form – og allerede på selve kurset går du i gang med at benytte adskillige af dem. Medbring derfor bærbar PC.

Praktisk information

Kursus afholdes over tre dage, hvor der undervises på følgende tidspunkter:

1. dag: kl. 9.00 til 16.30
2. dag: kl. 9.00 til 16.30
3. dag: kl. 9.00 til 15.00

Kurset hænger tæt sammen med Product Management 1, der bør gennemføres før dette kursus.

Kurset afholdes på Sjælland, nord for København i Værløse samt i Jylland i Aarhus.

Prisen er ekskl. moms.

Internt virksomhedsforløb

Er I flere i din virksomhed som står med samme udviklingsbehov, er der mulighed for at få afholdt kurset som et internt forløb. I dette tilfælde vil kurset blive tilpasset jeres behov og udfordringer. Ring til os på tlf. 70101201 for at høre mere.

Tilmelding til kurset

Detaljer Pris Stk.
Værløse d. 16-18/9-2020 - 3 dages kursus - prisen er ekskl. moms 15.500 (DKK)  
Aarhus d. 11-13/11-2020 - 3 dages kursus - prisen er ekskl. moms 15.500 (DKK)  

15.500 DKKEkskl. moms