Tilmeld nyhedsbrev
Vælg en side

Mannaz Executive Leadership Program – VL90

Mannaz kurser, Kursuskompagniey
Verden er i konstant forandring. Det er ledelse også.

Når spillereglerne hele tiden ændrer sig, stiller det også nye krav til virksomheders øverste ledelser. De skal være i konstant udvikling – præcis som virksomheden er det. Og så skal der være fokus på både effektiv drift og at lede agile teams. Samtidig med at helt ny og disruptiv teknologi skal vurderes, udvikles og implementeres.

På ”Mannaz Executive Leadership Program – VL90” gennemgår du et intensivt forløb med fokus på at skabe forståelse, fornyelse og frigørelse af potentialer i din organisation. Programmet vil forandre dig og din ledelsespraksis samt gøre dig i stand til at skabe organisatoriske resultater på helt nye og uventede måder.

Udgangspunkt

Lederudviklingsprogrammet tager udgangspunkt i de tre områder: forretningsudvikling, ledelsesudvikling og personlig udvikling. Vi benytter den nyeste internationale teori og forskning.

Ledelsesudvikling

Vi sætter fokus på, hvad ledelse i en kompleks virkelighed kræver, og hvordan du leder i forskellige situationer og hastigheder. Du bliver også undervist i at gennemføre skræddersyede forandringer til gavn og glæde for både bundlinje og medarbejdernes tilfredshed.

Forretningsudvikling

Med baggrund i de nyeste trends udvikler vi dine leder- og ledelsesevner, så du står stærkere rustet til at udvide din forretning.

Personlig udvikling

Udvikling kræver udfordring. Du vil i forløbet blive udfordret på din personlige ledelsesstil samt dit potentiale. Du vil modtage kompetent coaching og værdifulde råd og feedback, hvilket forøger dine evner til at træffe de rigtige beslutninger ude i virkeligheden.

 

Nye tider – ny ledelse

Vi har brug for ledere, der tør lede og bruge de muligheder, der ligger i den teknologiske udvikling, i globaliseringen, i nye generationer og i nye forretningsmodeller. I de nordiske lande har vi de optimale forudsætninger for at agere med stor fleksibilitet i vores møde med den nye virkelighed. Men udnytter vi dette, eller lægger vi vægt på tidligere tiders ydeevne frem for fremtidig agilitet som nøglen til effektivitet? Som en del af virksomhedens øverste ledelse har du en ambition om at forny organisationen, hvor det er nødvendigt og lede forandring blandt dine medarbejdere. Men det kræver mod. Hvis du har modet, får du med dette program en radikal fornyelse af dit lederskab.

”Mannaz Executive Leadership Program – VL90” er et udfordrende lederudviklingsprogram, som både giver dig indsigt og udsyn, og som styrker din evne til at tænke fremsynet, korrigere kurs, koordinere og skabe commitment til en fremtidssikret levevej. Du udvikler dine kompetencer til at lede og understøtte innovation i din virksomhed. Du lærer, hvordan du enten muliggør eller blokerer din virksomheds potentiale – samt hvad du kan gøre for at få så meget ud af dine personlige kompetencer som muligt. Du får også at vide, hvad der skal til for at få succes i den nye virkelighed, hvordan du engagerer alle i forandringen, og hvordan du kommunikerer den effektivt.

Deltagere

Dette lederudviklingsprogram er et udfordrende forløb for executive ledere, der har det overordnede ansvar for en organisation eller et forretningsområde. Deltagerne repræsenterer en betydelig bredde i dansk erhvervsliv.

Programmets opbygning

Lederudviklingsprogrammet består af i alt 16 dage fordelt over 8 moduler á 2 dages varighed, hvor der er ca. én måned mellem hvert modul. Programmet er bygget op på en grundtese om, at lederudvikling skal kobles til udvikling af organisationens samlede kapacitet til at producere god ledelse og derigennem udvikle forretningen. Derfor fokuserer programmet på at facilitere og muliggøre din egen udvikling med selv at løfte alle tre niveauer hver for sig og samtidig.

Udbytte

Dit udbytte

  • Indblik i fremtidens agile ledelses- og organisationsformer koblet med træning i at respondere på komplekse markedstendenser og navigere agilt blandt konkurrenter
  • Træning i at lede og være en stærkere katalysator for kreativitet og innovation, så du fremmer ægte samarbejdsvillig adfærd
  • Indsigt i dit personlige ledelsespotentiale, din organisatoriske stræben og dine personlige faldgruber
  • Stærkt netværk. Gennem programmet opbygger du et stærkt netværk med ligestillede erhvervsledere, hvor du får forretningsmæssig og ledelsesfaglig sparring både undervejs og efter forløbets formelle afslutning.

Din virksomheds udbytte

  • En tæt kobling mellem lederudvikling, ledelsesudvikling og organisationens udvikling
  • Optimerede og differentierede strategier i en business kontekst med multiple hastigheder
  • Etablering af transformationsnetværk blandt topledere i Danmark

Pris

Den samlede pris er 180.000 kr. ekskl. moms.

Prisen inkluderer materialer, overnatning og forplejning på alle kursussteder.

Afholdelsessteder

København K Oplyses senere |

Tilmelding til kurset

Detaljer Pris Stk.
København K, fra 23. Jan - 30. Okt 2020. 180.000 (DKK)