Tilmeld nyhedsbrev

Lederen som Coach

Der stilles store krav til moderne lederes evner til at motivere og engagere medarbejderne, således at virksomheden får det optimale ud af medarbejdernes kompetencer. For at opnå de bedste resultater må lederen sikre, at alle trækker i samme retning og tager ansvar for deres del af processen. Virksomheden kan opnå effektive resultater, hvis lederen formår at benytte rollen som coach og derigennem forstår at skabe et team, hvor alle handler proaktivt og effektivt. Når lederen som coach motiverer sine medarbejdere korrekt, vil teamets individuelle, såvel som kollektive, resultater blive løftet.

Hvem deltager / Målgruppe

Kurset henvender sig primært til ledere, der gerne vil anvende coaching i deres dagligdag. Det kan være ledere på alle niveauer, både indenfor salg, udvikling og administration, projektledere og teamledere. Hvis du gerne vil hjælpe andre til at finde og udvikle deres eget potentiale, så de kan blive endnu bedre medarbejdere, så er coaching det rette værktøj. Coaching kan bruges til at sikre en større grad af personligt engagement og ansvarlighed i forbindelse med udvikling og forandring hos medarbejderne.

Kursusindhold

Introduktion til coaching

  • Baggrunden og historien bag coaching
  • Hvad er coaching – og hvad er ikke?
  • Hvornår kan vi bruge det, og hvem kan egentlig coaches?

Kend definitionerne på coaching, og hvor grænserne går

Rollen som coach

  • Krav til dig som coach
  • Etablering af din rolle som coach
  • Tillid, fortrolighed og troværdighed

Du kan kun fungere som coach, hvis du kender din rolle og kan skabe den nødvendige tillid

Kunsten at coache

  • TACK’s coachingmodel
  • Praktisk implementering af modellens seks faser: kontrakt-, afdæknings-, udforsknings-, udviklings-, implementerings- og evalueringsfasen
  • At lytte, observere og notere

Det kræver øvelse at blive en god coach – derfor træner vi dig i modellen – igen og igen

Coachingens redskaber

  • Spørgeteknikker: åbne & lukkede spørgsmål, skalaspørgsmål, undtagelsesspørgsmål og vidunderspørgsmål
  • Lytteteknikker – din egen lyttestil og din evne til at være til stede
  • Lyt efter det, der ikke bliver sagt, og vær nysgerrig

Coaching er en praktisk proces, der kræver praktiske redskaber

Overbevisninger

  • Hæmmende overbevisninger
  • Støttende overbevisninger
  • At ændre overbevisninger

Hvad enten du tror du kan, eller at du ikke kan – så får du ret

Coaching i dagligdagen

  • Vær opmærksom på begrænsningerne i dobbeltrollen (leder/coach)
  • Sådan implementerer du coaching i hverdagen
  • Din coachende ledelsesstil

Udnyt de kommunikative virkemidler til at udvikle dine medarbejdere

Din personlige handlingsplan

  • Sæt mål for din udvikling, og skab dig tiden til at indfri dem

Dit udbytte

Du får indsigt i metoden og teorien bag coaching. I forbindelse med kurset vil du endvidere blive trænet i praktisk anvendelse af de lærte teknikker. Du får mulighed for at tage udgangspunkt i egne cases/problemstillinger, hvorfor udbyttet også kan være konkrete løsninger på en case.

Virksomhedens udbytte

Virksomheden får en leder, der:

  • Har kompetencer til at motivere medarbejdere til at være proaktive
  • Vil få mere tid til ledelse, udvikling og til at tænke langsigtet
  • Skaber resultater gennem engagerede medarbejdere

Metode

Kurset vil være en god blanding af erfaringsudveksling, diskussioner, instruktørindlæg og konkrete cases. Deltagerne vil det meste af tiden være meget aktive, da coaching bedst læres ved at træne og øve, og du vil i løbet af kurset både fungere som coach, fokusperson og observatør.

Praktisk information

Kurset afholdes som eksternatkursus over 2 dage. Der undervises på følgende tidspunkter:

1. dag kl. 09.00 – kl. 16.30
2. dag kl. 09.00 – kl. 16.30

Kurset afholdes på Sjælland, nord for København i Værløse samt i Jylland i Aarhus.

Prisen er ekskl. moms.

Internt virksomhedsforløb

Er I flere i din virksomhed som står med samme udviklingsbehov, er der mulighed for at få afholdt kurset som et internt forløb. I dette tilfælde vil kurset blive tilpasset jeres behov og udfordringer. Ring til os på tlf. 70101201 for at høre mere.

Tilmelding til kurset

Detaljer Pris Stk.
Værløse d. 27-28/8-2020 - 2 dages kursus - prisen er ekskl. moms 12.500 (DKK)  
Aarhus d. 23-24/11-2020 - 2 dages kursus - prisen er ekskl. moms 12.500 (DKK)  

12.500 DKKEkskl. moms