Tilmeld nyhedsbrev

Forebyg stress og stress-symptomer

Antallet af stressramte stiger hos både ledere og medarbejdere, og det kan være en udfordring at opdage og afhjælpe stresssymptomerne i tide. Er du rustet til at modstå pres i dagligdagen, og ved du hvad der skal til for at forebygge stress? Ønsker du et arbejdsliv med større trivsel, balance og mening? Forebyg stress og styrk din robusthed, din trivsel, balance og arbejdsglæde med enkle og effektfulde metoder der kan nemt kan implementeres og bruges i en travl hverdag.

Dette kursus giver dig værdifulde værktøjer til at forebygge og modgå stress og pres på en effektiv og virkningsfuld måde i dagligdagen. Du lærer at forstå mekanismerne bag og hvad der udløser stress, så du kan spotte symptomerne i opløbet. Dermed kan du lettere hjælpe dig selv og andre til at opnå større trivsel generelt, og sætte ind der hvor der er behov for at du og I sammen forebygger stress.

Du lærer at stå stærkt funderet i din egen autenticitet, samtidig med at du kan honorere de krav og forventninger der er til dig i dit arbejdsliv. Samt hvordan du lytter til både dine egne og andres behov og siger til og fra på en konstruktiv måde. Så du bliver medskaber at et positivt, sundt og velfungerende arbejdsmiljø, hvor du i større grad kan trives og finde glæde og mening.

Det koster både mange menneskelige og økonomiske ressourcer, når personalet går ned med stress. Men det behøver ikke at komme så vidt. Med den rette vejledning og hjælp kan stress fanges i opløbet og forebygges konstruktivt. Jo før der sættes ind, jo mindre alvorlig bliver situationen for den enkelte medarbejder eller leder – og for virksomheden. Når skaden først er sket er samtidig det vigtigt at medarbejderen kan få den rette vejledning, så der ikke sker tilbagefald. Statistikkerne viser, at omkring 50% af de der sygemeldes får tilbagefald og sygemeldes igen inden for en kort periode og viden om og forebyggelse af stress er derfor en god investering for alle parter.

 

Målgruppe

Alle medarbejdere kan have brug for viden om og værktøjer til forebyggelse af stress, og særligt ledere, projektlederere og HR vil have gavn af dette kursus. Kuret er også for de virksomheder der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress i stedet for at behandle deres stressramte medarbejdere. At forebygge og håndtere stress kan med fordel være en del af virksomhedens kompetenceudvikling.

Kursusindhold

Som daglig ledere bærer man et stort ansvar for at spotte alarmsignaler hos sine medarbejderne – dette gælder også topledelsen i forhold til de daglige ledere. Mange vil nemlig gå langt, før de accepterer symptomerne på stress som nervøsitet, irritation og grådlabilitet. Oftest starter stresshåndteringen først efter et fysisk eller psykisk kollaps, angstanfald eller ved depression. Jo før der sættes ind, jo mindre alvorlig bliver situationen for den enkelte medarbejder eller leder – og for virksomhed.

Desto hurtigere man får den rette rådgivning – desto hurtigere kommer man tilbage på arbejdspladsen. Når skaden først er sket er det vigtigt at medarbejderen får den rette vejledning, så der ikke sker tilbagefald. Statistikkerne viser, at omkring 50% af de der sygemeldes får tilbagefald og sygemeldes igen inden for en kort periode.

Temaer der indgår på kurset:

  • Større forståelse af mekanismerne i stress, og hvad der udløser kortvarig kontra langvarig stress
  • Forskellen e mellem almindelig travlhed, irritation, frustration og decideret stress, og hvordan du lærer at skelne imellem dem.
  • Personlig stresstest, der giver dig et præcist billede af dit stressniveau. Du lærer at skelne mellem de symptomer, der er ubehagelige, men ufarlige og de symptomer, der kan være helbredstruende. Testen udfyldes af dig selv og er helt til eget brug.
  • ​Øget bevidshed omkring hvilke ændringer i adfærds- og reaktionmønstre du skal være opmærksom på hos dig selv og dine kolleger
  • Metoder til at påvirke dit psykiske arbejdsmiljø i en positiv retning så det både bliver til gavn for din chef, dine kolleger og dig selv.
  • Metoder til at styrke din robusthed, så du kan mestre et større arbejds- og tidspres
  • Det hele menneske og hvordan du står stærkt og robust i din egen autenticitet
  • Fokus på øget trivsel, energi, motivation og balance i arbejdslivet
  • Værktøjer der hjælper dig til at stå stærkt i dig selv og kunne respondere i stedet for at reagere
  • Metoder til at sige til og fra i forhold til dine behov og det du kan mestre i en given situation

Undervisningsform
Kurset veksler mellem korte teoretiske oplæg, plenumdebat, øvelser og gruppearbejde. Målet er at finde frem til nye veje og handlestrategier, der gavner dig selv, dine kolleger og din virksomhed. På kurset lægges der stor vægt på praktiske øvelser og dialog omkring hvordan du styrker din indre balance, robusthed og dit psykiske arbejdsmiljø, så det bliver til gavn for alle.

Hvad kan du forvente

På kurset får du, en række praktisk anvendelige værktøjer, til at forebygge og modsgå stress og styrke dit personlige overskud, så du er bedre rustet til at klare arbejdspres på en effektiv og konstruktiv måde.  Du lærer at stå stærkt funderet i dig selv og imødegå hverdagens udfordringer på en konstruktiv og lettere måde, og hvordan du kan opnå større trivsel generelt. Værktøjerne kan også give inspiration til dine kolleger og din virksomhed, så hele afdelingen får glæde af dit udbytte på dette kursus.

Desuden kan du forvente:

  • Undervisning af Danmarks mest erfarne instruktørteam i hyggelige og fuldt opdaterede kursuslokaler
  • Et kursus bestående af teoretisk undervisning og praktiske øvelser
  • Fuld forplejning, som inkluderer morgenmad, friskbrygget kaffe, te, frugt, sodavand, frokostbuffet, kage og naturligvis Wi-Fi til dine devices
  • Networking med andre kursister

Efter kurset kan du forvente:

  • Alt undervisningsmateriale og en fyldt værktøjskasse, som du efterfølgende kan benytte i hverdagen som dit eget opslagsværk
  • Et elektronisk uddannelsescertifikat med bevis på dine nye kvalifikationer
  • Du bliver fordelskunde og kan opnå 15% på dit næste kursus, konference eller foredrag
  • Du bliver medlem af vores kampagneprogram, som giver dig mulighed for at spare mange penge på kommende kurser, konferencer, uddannelser og foredrag.

 

Særlig praktisk inforamtion

Du vil på kurset få udleveret brugbart materiale, som du fremadrettet kan benytte som dit eget opslagsværk og værktøjskasse.  Husk at medbringe egen PC/MAC.

Er du i tvivl om noget, så kontakt os på tlf. +45 5380 9004, eller skriv til os på kursus@kursus-kompagniet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig fra kl. 9.00-16.00.

Underviser

Pernille Simmelsgaard er en erfaren coach og underviser indenfor Work-Life balance, selvledelse, motivation og trivsel, samt mening i arbejdslivet. Hun er selvstændig på 10. år, og har i mere end 20 år arbejdet med udvikling hos både enkeltpersoner, teams og organisationer. Pernille har en baggrund som leder, projektleder og proceskonsulent, og er oprindeligt Can.merc. i Kommunikation. Hun har gennem årene suppleret med flere efteruddannelser og kurser indenfor coaching, personlig udvikling og personligt lederskab, samt forandringsprocesser og forandringsledelse.

”Sammen med administrationen, holdt jeg et evaluerende møde i dag, hvor HR chef, HR konsulent, produktionschef og tillidsmand deltog. Og ganske som I allerede havde afsløret, så var de særdeles og ovenud tilfredse med den undervisning I har lavet på forløbet. De fortalte samstemmende at de registrerer store, positive forandringer i medarbejdergruppen. Superflot også når man tager i betragtning, at folkene deroppe til tider var rimeligt pressede. Så tak for det; det gør det lidt nemmere at være uddannelseskonsulent”. Philip

”Pernille er en af mine bedste sparringspartnere, både på privat niveau, men særligt fagligt og i forhold til udvikling af min karriere. Der er så mange brikker der er faldet på plads og mit stærkere fundament og livsbalance har givet mig det bedste afsæt. Hver gang vi mødes går jeg derfra opløftet, mere positiv og fyldt med energi til nye gøremål og en fornyet selvtillid og tro på mig selv”.  Kirk Rønler

”Tak for en helt fantastisk oplevelse og behandling dag. Det kunne mærkes på den gode måde og Pernille var en fantastisk person med balance og indre ro som “smittede’ så det kunne mærkes i sjælen”. Anja Keller

”Tak for dig Pernille og din autencitet. Jeg har både været til en fantastisk og dybdegående session  med klare budskaber, samt på et af dine kurser, og kan helt klart anbefale dig”. Chantall

Internt virksomhedsforløb

Vi designer interne virksomhedsforløb og foredrag med udgangspunkt i de åbne forløb på vores hjemmeside samt specieldesignet Academy programs tilpasset virksomhedens ønsker og behov. Vores kompetente og erfarende undervisere kommer ud til et aftalt formøde på virksomhedens adresse – eller hvis ønskes et telefonmøde, hvor der vil være mulighed for at få afdækket specielle behov og interne procedurer samt fokusområder der skal lægges vægt på i forløbet.

Der vil være mulighed for sparring med underviser per telefon og e-mail op til 3 måneder efter endt forløb.

Se mere information her

Tilmelding til kurset

4.495 DKKEkskl. moms