Tilmeld nyhedsbrev
Vælg en side

Dig og dit personlige lederskab

 

Mannaz kurser

Succesen til god ledelse ligger i dig selv. Du er dit eget vigtigste ledelsesværktøj, og derfor er det afgørende, at du kender dig selv, og lærer dine stærke sider og dine personlige ressourcer at kende.

Med fokus på både personlig ledelse, situationsbestemt ledelse og flere forskellige ledelsesstile kommer du til at gå i dybden med din person og din tilgang til ledelse. Du lærer dig selv at kende, og håndtere såvel dit potentiale inden for ledelse, såvel som de barrierer du måtte have. Du får konkrete værktøjer til at udvikle og bruge dine styrker bevidst og aktivt i dit lederskab fremadrettet.

Hvem deltager?

Kurset er for dig, som er leder og har ½-3 års ledererfaring. Du ønsker ledelsesværktøjer, selvindsigt og sparring på din lederrolle.

Kursusindhold

På kurset arbejder du med:

  • Dig selv som leder, dine drivkræfter og virkemidler
  • Situationsbestemt ledelse og forskellig ledelsesstil
  • Ansvarlig kommunikation, inddragelse, feedback og coaching
  • Relationer i rollen som leder
  • Ledelsens tre dimensioner: At lede dig selv, at lede andre og at lade dig lede
  • Den gode samtale
  • Personlig ledelse, præmisser for ledelse og en leders personlige egenskaber

Praktisk gennemførsel

Formålet er at øge din selvindsigt og forståelse af, hvordan du som person påvirker og agerer overfor andre. Kurset hjælper dig til at finde din individuelle lederidentitet og –rolle. Med afsæt i din individualitet er kursets mål at udvikle dig til en personlig kompetent leder med stærk integritet og evne til at få andre med sig.

Kurset definerer dit fundament som leder og lærer dig, hvor du har dine styrker og dine udfordringer. Efter kurset vil du som leder agere situationsbestemt og tilpasse din ledelsesstil efter den enkelte medarbejders behov.

Kurset har en praktisk orienteret tilgang. Læringsformen veksler mellem oplæg om teori og metode i plenum, træning af konkrete værktøjer samt refleksion og træning i mindre grupper.

Digital læring

På kurset får du adgang til Mannaz’ digitale læringsmoduler inden for følelsesmæssig intelligens. Dele af materialet er på engelsk.

Konsulenter

Undervisningen bliver varetaget af et team af erhvervspsykologer med bred praktisk samt teoretisk erfaring inden for ledelse. Du vil derfor møde undervisere, der har stor indsigt i organisatoriske, ledelsesmæssige og psykologiske problemstillinger.

Udbytte

Dit udbytte

  • Lær at håndtere dit potentiale og dine barrierer
  • Find din individuelle lederidentitet og –rolle
  • Gør din ledelse både målorienteret og menneskeorienteret
  • Skab følgeskab og tag lederskab
  • Bliv en personlig kompetent leder med stærk integritet
  • Tilpas din ledelsesstil til den enkelte medarbejder
  • Lær at bruge ledelsesværktøjerne inden for situationsbestemt ledelse, feedback, coaching og motivation

Din virksomheds udbytte

  • En leder, der håndterer ansvar og udfordringer professionelt
  • En leder, der udfylder sin lederrolle med mod, realisme og sans for mangfoldighed
  • En leder, der kan anvende grundlæggende ledelsesværktøjer, herunder ”Situationsbestemt ledelse”
  • En leder, der er bevidst om egne styrker og bruger dem konstruktivt i lederrollen

Hvad dækker prisen over?

Før kurset

Under kurset

  • 3 kursusdage
  • Fuld forplejning
  • Logbog til personlige notater
  • Kursusmateriale med relevant teori
  • Adgang til Mannaz’ digitale læringsmoduler

Efter kurset

  • Kursusbevis

 

Særlige praktiske informationer

Er du i tvivl om noget, så kontakt os på tlf. +45 5380 9004, eller skriv til os på kursus@kursus-kompagniet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig fra kl. 9.00-16.00.

Internt forløb

Vi skræddersyr gerne et interne virksomhedsforløb med udgangspunkt i virksomhedens, processer, ønsker og behov.

Vores kompetente og erfarende konsulenter kommer ud til et aftalt formøde på virksomhedens adresse – eller hvis ønskes et telefonmøde, hvor der vil være mulighed for at få afdækket specielle behov og interne procedurer samt fokusområder der skal lægges vægt på i forløbet.

Ring til os på tlf. +45 5380 9004 og få en uforpligtende snak om mulighederne for et internt forløb i jeres virksomhed.

Tilmelding til kurset

Detaljer Pris Stk.
Mannaz - København V, 18. feb. - 12. mar. 2020 22.900 (DKK)  
Mannaz - København V, 27. maj. - 11. jun. -2020 22.900 (DKK)  
Mannaz - København V, 25. aug. - 14. sep. 2020 22.900 (DKK)